Du behøver ikke et stort marketingbudget for at blive mere synlig. Som selvstændig kan du komme langt med tydelig kommunikation, en enkel strategi og indhold, der hjælper dine kunder med at forstå, hvorfor de skal vælge dig.
Kort svar:
Du kan blive mere synlig uden stort marketingbudget ved at fokusere på få, men vigtige steder: din hjemmeside, Google, sociale medier og netværk. Når du deler relevant indhold, bruger de ord dine kunder søger efter og er tydelig omkring din hjælp, kan små skridt skabe stor synlighed over tid.
Vælg få kanaler i stedet for alle
Det er let at føle, at man skal være overalt. Men som selvstændig er det ofte bedre at vælge få steder og gøre dem ordentligt.
Start med:
Din hjemmeside
Google Business Profile, hvis du arbejder lokalt
Én eller to sociale medier
Et nyhedsbrev, hvis det passer til din hverdag
Du behøver ikke gøre det hele på én gang.
Brug de ord, dine kunder selv bruger
SEO betyder søgemaskineoptimering. Det handler kort sagt om at gøre dit indhold lettere at finde i Google og ikke mindst, i det svar som du får i ChatGpt og andre sprogmodeller. Flere og flere anvender Sprogmodellerne til at søge information og det er derfor vigtigt at tilpasse sit indhold, så det både kan læses af mennesker OG maskiner.
Start enkelt. Skriv blogindlæg eller sider, der svarer på spørgsmål som:
“Hvad koster en behandling?”
“Hvad hjælper coaching med?”
“Hvordan foregår et forløb?”
“Hvem er denne ydelse relevant for?”
Når du bruger kundernes egne ord, bliver du lettere at finde.
Genbrug dit indhold
Et blogindlæg kan blive til flere opslag. Et nyhedsbrev kan blive til en guide. En kundes spørgsmål kan blive til et opslag.
Det sparer tid og giver mere ro i din markedsføring.
29-06-2026
